Kommende igen i Maj, 2010
Den jødisk brud gennem tiderne og over den ganske verden
En hyldest aften for kvinderne og nogle extraordinære brude i jødisk historie
I en stadig stigende indsats hen imod at forene og styrke kvinder gennem en positiv tilgang til det jødiske, kom designer Miriam Hurwitz på en unik ide. Miriam, som er hjemmehørende i det pulserende New York, har designet mere end 5.000 kostumer til bl.a. musicals, komedier, teater og private arrangementer.
Miriam har altid været fascineret af hvorledes de forskellige skikke og traditioner fra forskellige kulturer har påvirket jødisk tøjmode. Specielt udviklingen inden for brudekjoler via de fremmedartede steder og mange århundreder. Således opstod ideen om hendes specialiserede modeshows. Under hendes samvittighedsfulde research efter de tidsbestemte detaljer ved kostumerne, så lykkes det også Miriam at fokusere på det helt særlige og unikke ved den jødiske kvinde.
Efter hendes første catwalk i New York City så begyndte Miriam at vise sit show frem i diverse byer spredt udover USA. Efter et par år på denne scene begyndte hun ligeledes at rejse internationalt med showet. Miriam selv opfatter hendes show som en speciel lærerig oplevelse. I en modeshows præsentation, fremstiller hun forskellige kvinder fra historisk tid, som har stræbt efter at bevare det jødiske folk. Som Miriam selv formulerer det så har: ”Gæsterne muligheden for at se disse kvinder komme til live på scenen, og således identificere sig med dem og tilpasse deres spirituelle styrker til deres egne liv.”
Hendes kostumer er inspireret af hendes research og rejser jorden rundt. Da samtalen drejer ind på hendes kostumedesign, bliver Miriam meget energisk: ”Denne model”, fortæller hun begejstret, ” som hedder a la suleika kan sporer sin oprindelse tilbage til kswat el Kebira eller den Store Kjole hos jøderne i Spanien på tidspunktet for uddrivelsen (1492). Den er formet efter kabbalistisk tradition, og blev givet til en marrokansk brud, af hendes far, på hendes bryllupsdag. Den består af fem stykker tøj: 1. Jeltita; en slå-om-nederdel i fløjl med 26 bånd af guldbroderier, hvilke repræsenterer G-ds navn. 2. Gonbaiz; en åben top med korte ærmer. 3. Punt/ Ktela; forklæde båret under Gonbaiz, som har 18 detaljer i lighed med et af G-ds navns; Chai.4. Kmam; brede individuelle ærmer båret over skuldrene som et sjal. Og sidst men ikke mindst; 5. hezam; et bredt bælte af guldlame eller brokade. Den skønne brud er desuden udstyret med en Kemar, en krone eller diadem, lavet af guld, udsmykket med 613 ædelstene som repræsenterer de 613 mitzvot. Bruden ville i øvrigt også have været uhyre moderne i dag idet hun bar hårforlængelser, i form af lange fletninger lavet af kohår eller silketråde, som faldt ned over hendes skuldre.” Afslutter Miriam med en glød i øjet.
For nogle år tilbage gæstede Miriam Hurwitz ligeledes Danmark. Dengang var det med et andet af hendes shows: Jødiske kvinder gennem tiderne, som kærligt ihukommende var dedikeret til Monica Glick. Dette show var en stor succes og vi er meget glade for at Miriam har taget sig tid til atter at besøge Danmark, denne gang med hendes ”brude-show”.
For billetreservation, kontakt venligst Rochel på info@chabad.dk, eller 33793326/ 33161850.